![]() |
Andelsboligforeningen
Holtehus |
Tillæg til husordenVedtaget på generalforsamlingen den 29. november 1999. Åbn printvenlig version med pdf. Punkterne er listet alfabetisk: AffaldscontainereBruges til affald som du fylder i din egen skraldespand. Papkasser og lignende skal også placeres her, men skal skæres i stykker inden de lægges i containerne, da det ellers fylder for meget. Der må ikke sættes affald eller papkasser ved siden af containerne. ArbejdsweekenderAfholdes normalt den første weekend i maj og sidste weekend i august. Der kan dog opstå situationer, hvor arbejdsgruppen og bestyrelsen må ændre på disse datoer. Vær opmærksom på vedtægternes §7, der omhandler manglende deltagelse. Aviser og ugebladeBrug de opstillede genbrugscontainere, der er placeret i gården ved mellemgangen. CyklerSkal placeres i cykelskuret eller i mellemgangen, hvor de hænges op i krogene. Der må ikke parkeres cykler i opgangene, eller rundt omkring i gården. GrillGrillen der står i gården, eller i redskabsskuret er til fri afbenyttelse. Du skal dog selv anskaffe kul og huske at gøre den ren efter brug. GårdenGården fejes jævnligt, men sørg selv for at holde den ren og pæn, ved ikke at henkaste affald. Der må ikke bruges olie, petroleum eller tilsvarende materialer i forbindelse med cykelreparation og lignende. Disse materialer ødelægger gårdbelægningen for tid og evighed. Der må heller ikke foretages afsyring. HavemøblerForeningen råder over nogle havemøbler, der står i gården eller i redskabsskuret. Møblerne er til fri afbenyttelse, blot skal man tørre bordet af efter brug og fjerne affald. HusdyrDet er ikke tilladt at holde husdyr som hunde og katte. Du bør derfor give bestyrelsen besked, hvis du skal passe et husdyr i en længere periode. LysLyset i kælderen og på loftet slukker ikke automatisk. Husk derfor at slukke efter dig. StorskraldsrumBruges til møbler, brædder og lignende. Rummet ligger i kælderen ved bitrappe nr. 13. Rummet tømmes normalt kun i forbindelse med arbejdsweekender, så det er derfor nødvendigt, at de ting du sætter i rummet, bliver placeret på en sådan måde, at der er plads til mest muligt. Du må dog ikke smide byggeaffald som dit gamle køkken her, det skal du selv skaffe dig af med på en genbrugsstation. Elektronisk udstyr som radio, tv, computer m.v. må ikke sættes
i storskraldsrummet. Det henvises til særskilt kælderrum under
Søllerødgade nr. 28. TrapperTrapperne må ikke anvendes til opbevaring af ting og sager. Trapperne skal fungere som flugtveje ved en eventuel brand, og skal derfor være frit tilgængelige. Det skal også være nemt for rengøringsfirmaet at komme til. Da vi ikke har opbevaringsplads til barnevogne og store klapvogne, er det acceptabelt at placere én barne- eller klapvogn i bunden af hovedtrappen. Køkkentrappen må ikke bruges til nedbæring af store ting, da den er så smal, at man let kommer til at beskadige vægge og træværk. Brug derfor hovedtrappen, hvor der er mere plads TørrelofterDer er indrettet tørreloft på ejendommens øverste etage. Husk at fjerne dit tøj, når det er tørt. Brug dine egne klemmer, da de klemmer der er på loftet, ikke tilhører foreningen, men er beboernes egne. VinduerUndlad at åbne vinduerne på tørreloftet. Hvis de står åbne i blæst bliver de ødelagt. Det er i øvrigt ikke nødvendigt at have dem åbne, da tørreloftet udluftes hele vejen rundt i den øverste del af taget. Når du åbner trappevinduer, skal du selv sørge for, at de bliver lukket igen. Du kan ikke være sikker på, at andre lukker dem, selv om det regner ind på vindueskarm og trappe. |
![]() |
||||
Andelsboligforeningen Holtehus | Søllerødgade 28-30 & Holtegade 13 | 2200 København N | Se punktet "kontakt" |
|||||