![]() |
Andelsboligforeningen Holtehus |
| om foreningen | beboerhåndbog | nyheder | kontakt | ||
Vedtægter for Andelsboligforeningen Holtehus§ 10 Fremleje(10.1) En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3. (10.2) En andelshaver, der har beboet sin lejlighed i minimum 12 måneder, kan fremleje hele sin lejlighed til en af bestyrelsen godkendt fremlejetager i højst 1 år. Fremleje udover dette tidspunkt – dog maksimalt 2 år – kan kun ske med bestyrelsens skriftlige tilladelse, og kun hvis andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende. Bestyrelsen skal godkende betingelserne for fremlejemålet, og andelshaveren skal senest 14 dage før fremlejemålets ikrafttræden forelægge fremlejekontrakten til bestyrelsens godkendelse. Fremlejeretten i henhold til 1. pkt. kan kun benyttes én gang, ligesom der for så vidt angår fremleje efter 2. pkt. skal være minimum 6 måneder imellem hver fremlejeperiode. (10.3) Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser. |
![]() | ||||
|
Andelsboligforeningen Holtehus | Søllerødgade 28-30 & Holtegade 13 | 2200 København N | Se punktet "kontakt" | |||||