![]() |
Andelsboligforeningen Holtehus |
| om foreningen | beboerhåndbog | nyheder | kontakt | ||
Vedtægter for Andelsboligforeningen Holtehus§ 6 Boligaftale(6.1) Foreningen kan efter generalforsamlingens bestemmelse med hver andelshaver oprette en boligaftale, der indeholder bestemmelser om boligens brug m.v. Indtil generalforsamlingen vedtager andet, anvendes som boligaftale sædvanlig lejekontrakt med de ændringer, der følger af disse vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. (6.2) Boligaftalen underskrives af bestyrelsen og det pågældende medlem. (6.3) En bolig må udelukkende benyttes til beboelse og ikke til erhverv i nogen form. § 7 Boligafgift(7.1) Boligafgiftens størrelse fastsættes til enhver tid bindende for alle andelshavere af generalforsamlingen. (7.2) Det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse for de enkelte boliger fastsættes, således at fordelingen sker i samme forhold som andelshavernes andel i foreningens formue, jf. § 5. (7.3) Generalforsamlingen kan beslutte, at der ved udførsel af vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder skal være mulighed for at gennemgøre fællesrabejder. Datoen for afholdelse besluttes af generalforsamlingen. Skriftlig tilmelding skal ske en uge før afholdelsen. (7.4) Ved beslutning om fællesarbejde kan generalforsamlingen vedtage tillæg til boligafgiften som et engangsbeløb, der skal betales af de andelshavere, som ikke deltager i fællesarbejdet. Betaling af beløbet sker efter bestyrelsens anvisning. (7.5) Bestyrelsen kan fritage andelshavere fra at deltage i fællesarbejder på grund af alder, sygdom eller lign. |
![]() | ||||
|
Andelsboligforeningen Holtehus | Søllerødgade 28-30 & Holtegade 13 | 2200 København N | Se punktet "kontakt" | |||||